Nyheder fra Skærbæk Motor Klub

 

 

Tilbage til forsiden

___________________________________________________________________

 

SMK har vundet igen 14/9-09

 

Her I weekenden blev der kørt den sidste runde af Danmarksturneringen i Hold speedway 50cc, som fandt sted på Vissenbjerg Bred Speedway bane.

 

Skærbæk Motor Klub skrev historie endnu en gang med at vinde Danmarksturneringen i Hold speedway både i 1., 2. og 3. divisioner, det samme skete sidste år. Der er ingen andre klubber i Danmark, der har prøvet at vinde turneringen i tre forskellige divisioner to år i træk.     

 

I 1. division havde Skærbæk Motor Klub to hold med i turneringen.

Gennem hele sæsonen var de to hold fra Skærbæk Motor Klub en skridt foran de andre hold.

 

Inden den sidste runde havde SMK1 og SMK2 sikret sig guld og sølv medaljerne.

 

SMK1 har været et meget stærkt hold hele sæsonen med stabile kører på holdet der i blandt den nykårede Danmarks Mester Morten Piepenbrink.

 

SMK1 består af kørerne Morten Piepenbrink, Tim Sørensen, Tobias Hansen, Magnus E. Eriksen, Oliver A. T. Hansen, Lasse Piepenbrink og holdleder Palle Sørensen.

 

 

SMK1 1.div.: Holdleder Palle Sørensen, stående bagerst Oliver Hansen,

siddende til venstre Tim Sørensen, Morten Piepenbrinch,

stående Lasse Piepenbrinch, Magnus Eriksen, Tobias Hansen.

 

SMK2 har også været et stærkt hold hele sæsonen med stabile kører på holdet der i blandt den nykårede Jyske Mester Mads Hansen.

 

SMK2 består af kørerne Mads Hansen, Jakob Frahm, Esben Hjerrild,

Jannik B. Sørensen, Benjamin Schmidt og holdleder Torben Hansen.

 

 

SMK2 1. div.:Holdleder Torben Hansen, siddende Benjamin Schmidt, Jannik Sørensen

bagerst Mads Hansen og Esben Hjerrild.

 

I 2. division havde Skærbæk Motor Klub et hold med i turneringen.

Gennem hele sæsonen var hold fra Skærbæk Motor Klub en klasse for sig selv end de andre hold.

De har kørt hele turneringen og kun tabt tabt et eneste match point og vandt dermed turneringen suverænt.

 

Allerede inden sommerferien havde SMK sikret sig guld medalje i 2. division.

 

2. divisionsholdet består af kørerne Jonas Knudsen, Oliver Klockmann Christensen, Lukas Baumann, Laurids E. Eriksen, Viktor A. T. Hansen, Frederikke Hesselholm,

Lars W. Jensen og holdledere Karina Hansen og Per Jensen.

 

 

2. div. SMK: stående til venstre Viktor Hansen, siddende Oliver Klockmann, Frederikke Hesselholm,

Holdleder Karina Knudsen, stående fra højre Lars Jensen, Laurids Eriksen og Jonas Knudsen

  

I 3. division havde Skærbæk Motor Klub ligeledes et hold med i turneringen.

Turneringen er prima for nye kører, der er startet med at køre speedway i år.

Gennem hele sæsonen var holdet rigtig godt kørende.

Holdet har kun mistet 2 match point gennem hele sæsonen, det er meget flot, idet det er forholdsvis kører, der er startet i denne sæson.

 

3. divisionsholdet består af kørerne Louise Paulsen, Kasper Horslund Poulsen,

Dennis Schønberg, Søren Jørgensen, Mikkel Larsen, Michael Pajdo, og holdleder Christian Schønberg.

 

 

3. div. SMK: Holdleder Christian Schønberg, Dennis Schønberg, Louise Paulsen, Mikkel Larsen,

siddende venstre på speedway cykel Kasper Horslund og Søren Jørgensen

 

Det var Skærbæk Motor Klubs femte mesterskab for i år.

 

Alt i alt har det været en super succes for Skærbæk Motor Klubs hold i Danmarksturneringen 50cc.

 

___________________________________________________________________

 

 

Morten Piebenbrinck blev Danmarks Mester 2009 7/9-09

 

 

Søndag middag blev der kørt Danmarks Mesterskab på Glumsø Speedway Stadion.

 

En kæmpe kardon til klubben for dette flotte arrangement, hvor kørerne blev præsenteret på trehjulet motorcykler ligesom man ser i speedway Grandprix.  

 

Kørerne fra Skærbæk Motor Klub (SMK) tog sig godt af medaljerne,

hele 7 kører ud af de 16 kører, var fra Skærbæk Motor Klub.

 

Der var mange tilskuere tilstede denne dag.

De fik set hvordan 50cc speedway blev kørt, i særdeles høj klasse med masser af overhaling, god speedway kørsel og kamp til stregen af de unge aktører.

 

Ind til dagens sidste runde hvor alle kørerne manglede et heat at køre, var der fire kører der kunne snuppe titlen som Danmarks Mester, der i blandt tre kører fra

Skærbæk Motor Klub Morten Piepenbrink, Jakob Frahm og Mads Hansen.

 

Jakob Frahm og Mads Hansen skulle mødes i deres sidste heat sammen, her var det Jakob der tog starten men efter en omgang kørte Mads forbi Jakob, men dommeren udelukkede Mads fordi han var kørt for skarp ind over de andre kører i starten og dermed mistede chancen for at komme ud i en omkørsel om Danmarks Mesterskabet.

Jakob vandt heatet og dermed sikrede sig en flot tredje pladsen.

 

Morten Piepenbrink skulle ud i den sidste heat sammen med Sebastian Mortensen fra Holsted, vinderen af heatet ville blive Dansk Mester. Morten tog starten og kørte en sikker heatsejr hjem og dermed blev en fortjent Danmarks Mester 2009.  

 

Placeringer af Skærbæk Motor Klubs kører i Danmarks Mester Skab 2009:

 

Danmarks Mester Morten Piepenbrink SMK med 14 point.

Nr. 3 Jakob Frahm SMK med 12 point.

Nr. 4 Mads Hansen SMK med 11 point.

Nr. 11 Jannik B. Sørensen SMK med 5 point.

Nr. 12 Tim Sørensen SMK med 5 point.

Nr. 15 Esben Hjerrild SMK med 3 point.

Nr. 16 Tobias Hansen SMK med 2 point.  

 

 

___________________________________________________________________

 

 

 

Mads Hansen blev Jysk Mester 2009 31/8-09

 

 

Lørdag eftermiddag blev der kørt Jysk Mesterskab på Skærbæk Speedway Stadion.

 

Trods masser af regn, var det ingen hindring i at afvikle Jysk Mesterskab for 50cc.

 

Den våde banebelægning blev kørt ud og nyt lagt på.

En kæmpe kardon til klubben og deres hjælper at de fik banen lavet til UG.

 

Kørerne fra Skærbæk Motor Klub (SMK) tog sig godt af medaljerne,

hele 10 kører ud af de 16 kører, var fra Skærbæk Motor Klub.

 

Der var tilskuere fra Polen og England, som lagde vejen forbi Skærbæk da de skulle til speedway gran prix i Vojens.

De fik set hvordan 50cc speedway blev kørt, i særdeles høj klasse med masser af overhaling, god speedway kørsel og kamp til stregen af de unge aktører.

 

Ind til dagens sidste runde hvor alle kørerne manglede et heat at kører, var der hele fire kører der kunne snuppe titlen som Jysk Mester, der i blandt tre kører fra

Skærbæk Motor Klub.

 

Da alle 20 heat var kørt var der to kører der havde mistet et point.

Det var Benjamin Basso fra Fredericia og Mads Hansen far Skærbæk.

De to skulle ud i omkørsel, hvor Mads Hansen var den første der kom over målstregen og blev Jysk Mester 2009 

 

Placeringer af Skærbæk Motor Klubs kørere i Jysk Mesterskab 2009:

 

Jysk Mester Mads Hansen SMK med 14 point.

Nr. 3 Morten Piepenbrink SMK med 13 point.

Nr. 4 Jakob Frahm SMK med 12 point.

Nr. 5 Jannik B. Sørensen SMK med 10 point.

Nr. 7 Tim Sørensen SMK med 9 point.

Nr. 9 Jonas Knudsen SMK med 7 point.

Nr. 10 Tobias Hansen SMK med 6 point.

Nr. 11 Magnus Eriksen SMK med 6 point.

Nr. 12 Esben Hjerrild SMK med 5 point.

Nr. 14 Oliver K. Christensen SMK med 2 point.  

 

Det var første gang at Skærbæk Motor Klub havde så mange kørere med til et mesterskab.

 

___________________________________________________________________

 

Nyt fra Bestyrelsen 8/8-09

 

Der er  i klubhuset opsat en postkasse til ris og ros. Den kan også bruges til gode idéer, som man ikke lige ved, hvor man skal aflevere.

Man kan også være anonym, når man putter noget i denne postkasse.

 

 

___________________________________________________________________

 

Nyt fra webmasteren  29/7-09

 

Så er der åbent for tilmeldinger til brug af bloggen, som er vores fælles forum, så vi bedre kan følge med i, hvad hinanden laver og hvordan det går med de andre hold.

Desuden er der blevet åbnet et galleri og I er velkomne til at aflevere billeder til dette på CD eller USB.

Send gerne kritik og gode idéer til denne side til mig på mail.

 

Venlig hilsen

Danielle

 

hesselholm@dbmail.dk

 

 

___________________________________________________________________

 

 

Oprindelig pressemeddelelse fra DMU marts 2009

 

 

 

SMK valgt som årets motor klub

 

 

DMU formand Jorgen Bitsch, Speedway formand Niels Munk Nielsen,

SMK formandTorben Hansen og næstformand Palle Sorensen 

 

 

Skærbæk Motor Klub blev udnævnt til Årets Klub 2008, en titel der går til den klub i Danmarks Motor Union, som på tværs af sportsgrenene, har fremvist ekseptionelle resultater de seneste år, af flere årsager.

 

Specielt har hovedbestyrelsen i DMU hæftet sig ved følgende:

 

- SMK er gået 0 medlemmer til over 70 medlemmer på 2 år.

- SMK har afholdt 2 YGT-finaler indenfor de seneste 3 år (2006 og 2008)

- Klubben er inde i en eksplosiv udvikling, hvor man forstår at engagere medlemmerne omkring store tiltag.

- Klubben har formået at profilere sig regionalt og nationalt.

- Den internationale motor union (FIM), har anerkendt de flotte resultater som klubben har opnået med deres 80cc VM-arrangmenter (YGT)

- Klubben kan fremvise imponerende resultater med dens 50cc-hold (Micro). I Danmarksturneringen for de yngste har man således indskrevet sig i historiebøgerne med nedenstående flotte resultater i 2008:

 

50cc 1.div = nr. 1 Danmarksmester.

50cc 2.div = nr. 1 Danmarksmester.

50cc 3.div. = nr. 1 Danmarksmester.

50cc 4.div. = nr. 3

 

Alt i alt en perlerække af præstationer, som har overbevist hovedbestyrelsen i Danmarks Motor Union om det berettigede i, at tildele hædersbevisningen - Årets Klub 2008 - til Skærbæk Motor Klub.

 

Tillykke.

 

Med venlig hilsen

Kenneth Majkjær Mikkelsen

_____________________________

Kommunikationschef

Danmarks Motor Union, DMU

 

___________________________________________________________________

 

Tilbage til forsiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skærbæk Speedway Center, Energivej 28, 6780 Skærbæk